Vores sortiment består af parasoller i et væld af former og farver, og det er derfor bare med at vælge, alt efter hvilket look du ønsker, og de funktioner du har behov for. Valget af parasol til din restaurants eller cafés udeområde er dog en stor beslutning, og derfor ved vi også godt, at det kan være lettere sagt end gjort – især hvis du skal købe et stort parti af parasoller. Dermed er det også vigtigt, at dit valg er velovervejet samt baseret på et informationsrigt grundlag.
Parasollen til lige netop det miljø du ønsker
Først og fremmest kan der være flere praktiske årsager til, hvilken parasol du ønsker i din gårdhave eller udeområde. Dernæst bør den atmosfære og stil, som du ønsker at dine kunder skal opleve, være en central faktor for dit valg af parasol. Den parasol du vælger, vil nemlig være med til at understøtte udearealets stil, og hermed også den oplevelse kunden får af udeområdet. Du bør hermed overveje, om du ønsker at parasollen skal signalere:
- En eksklusivt og stilet stemning
- En hyggelig og afslappet stemning
- Eller en helt tredje stemning
Uanset hvilken ramme du ønsker at skabe for dine kunder, har vi det med sikkerhed. Derudover kan der være stor forskel, om parasollen skal passe til en bar, restaurant, café eller noget helt tredje. Din personlige smag, samt hvad enten du har en bar, restaurant eller café, er afgørende faktorer for dit valg. For ligesom det miljø, du ønsker at skabe i dit udeareal, kan pege på en bestemt type parasol, kan parasollen også bidrage til den stemning miljøet afgiver.
Multifunktionelle parasoller
Det vil være fejlagtigt at tænke en parasol, som blot en parasol. Parasoller kan have mange forskellige funktioner og formål – derfor bør du overveje, hvad lige netop din parasol skal kunne. Du skal blandt andet overveje, om den skal have håndsving eller tilt. Hvorvidt du vælger håndsving eller tilt, kan blive afgørende for, hvordan du kan bruge parasollen, og hvorhenne du kan placere den. Vælger du eksempelvis en parasol med mange justeringsmuligheder, kan du løbende tilpasse den til dine behov. Du vil nemlig opleve, at dine behov vil ændre sig løbende, og at der kan opstå nye behov med tiden. Det er jo ingen hemmelighed, at solen flytter sig konstant, og hermed kan der være mange grunde til, at det er en god idé at vælge en parasol, som ikke er for stationær.
Skab et hyggeligt udemiljø
Sommer er manges yndlingssæson, og en dansk sommer er ingen undtagelse. En dansk sommer kan være noget af det mest livsbekræftende og fantastiske der findes. Kolde drinks og lækker mad under en parasol i sommersolen er det perfekte symbol på dansk sommerhygge. Derfor er det også centralt, at du bruger parasollen aktivt til at skabe en fornemmelse af hygge. Denne stemning kan du blandt andet fremdrive ved at vælge en parasol i naturlige farver såsom den populære sandfarve. Og er formålet med udearealet, at der skal nydes en kold øl eller en god drink, så går du heller ikke galt i byen med den klassiske grønne parasol.
En bedre kundeoplevelse
Er du i tvivl om du overhovedet har behov for en parasol, bør du nøje overveje, dine kunders komfort samt hvilken oplevelse de skal have, når de besøger dig. Parasoller er med til at give kunderne en god oplevelse, da de giver mulighed for at få fred fra solens varme, når de vil nyde et lækkert måltid eller gode drinks. Og eftersom, at parasoller både kan slås op og ned, giver du ligeledes kunderne muligheden for selv at vælge, om de har lyst til at sidde i direkte sol eller i højere grad nyder at sidde i skyggen. Med andre ord kan parasollen være nøgleelementet, der sikrer den gode og tilfredsstillende oplevelse for dine kunder.
En parasolfod vil sikre stabilitet og en stilfuld indretning
I forbindelse med valg og køb af din favorit parasol, er det samtidig også en god idé at købe en parasolfod. En parasolfod er parasollens bedste ven, da den er parasollens vigtigste støtte. Du bør hermed overveje, hvilken parasolfod der er den helt rigtige til lige netop dine ønsker og behov. En parasolfods formål er dog ikke kun at sikre stabiliteten af din parasol. Du bør også overveje, hvilken stil og funktion den skal have for at matche dine behov og ønsker.
Først og fremmest kan parasolfoden være med til at understrege din restaurant eller cafés stil, lige så vel som din parasol. Derudover bør du overveje, hvilke behov du har til funktionaliteten af din parasol – skal den stå et vindrigt eller vindstille sted, og skal den kunne flyttes rundt eller være mere stationær?
Disse valg vil have stor indflydelse på oplevelsen og funktionen af din parasol, og er derfor vigtige at have med i overvejelserne før dit køb. Sidst, men ikke mindst, går parasolfoden og parasollen hånd i hånd. Foden vil fungere som prikket over i’et til din parasol. Det er derfor også væsentligt at overveje, hvordan elementerne passer sammen, da det ser ekstra lækkert ud, hvis de giver et samlet indtryk.