Stole i plastik og andre typer i hårdfør materiale er en yderst praktisk form for stole. Især hvis din café eller restaurant tilbyder siddepladser udendørs, eller hvis I ofte har brug for at rydde hele lokalet for møbler, er stabelstole en fordel! Med mange af vores stole, til udendørs brug, kan I nemt og hurtigt stable stolene sammen ved lukketid og sætte dem indendørs eller fjerne dem fra rummet. Østergaard Intérieur A/S tilbyder et stort udvalg af forskellige former og modeller, og vi leverer til restauranter og caféer over hele Danmark.
Vi går ikke ned på komfort og kvalitet
Ordet ’praktisk’ behøver ikke udligne kvalitet og komfort. Hos Østergaard Intérieur A/S går vi nemlig højt op i ikke at gå ned på kvalitet og komfort selvom stolene er praktiske og kan stables. Derfor finder du i vores sortiment ikke blot de klassiske stabelstole, men et bredt udvalg af forskellige former for designs og materialer. Vi har både modeller, der er velegnede udendørs og nogle, der gør sig godt i et cafélokale eller restaurantlokale indendørs. Designene varierer fra alt mellem franske caféstole til moderne stole i grafiske former og flotte farver, så du finder med garanti også stole, der passer ind i netop stilen på din restaurant eller café!
Praktiske stabelstole leveret over hele Danmark
Østergaard Intérieur A/S leverer flotte og praktiske udendørsstole i mange farver, materialer og designs til caféer, restauranter og lignende over hele Danmark. Vi sætter en ære i at levere møbler og interiør af høj kvalitet til en god pris. Vil du vide mere eller har du spørgsmål, kan du kontakte os på 97 15 31 11 eller mail@ostergaard-i.dk. Husk vi også kan hjælpe dig hvis du leder efter ude møbler.
Udendørs stole online
Vil du gerne tiltrække endnu flere kunder til din café eller restaurant, er det en god ide at have et hyggeligt udendørs område, hvor gæsterne kan sidde. Det er især om sommeren, at mange gerne vil sidde ude og nyde det dejlige sommervejr, men også om vinteren, kan du med terrassevarmere lade dine gæster nyde den friske luft i et hyggeligt udendørs område. Derudover giver et udendørs område dig også mulighed for at have endnu flere besøgende gæster i restauranten. Men for at give dine gæster lyst til at sidde udenfor, er det vigtigt, at de kan sidde behageligt og i hyggelige omgivelser. En vigtig del af dette er at have behagelige udendørs stole, så dette skal du være opmærksom på, når du skal finde de stole til den udendørs del af din café eller restaurant, som du gerne vil investere i.
Udendørs stole i forskelligt design
Hos Østergaard Intérieur A/S har vi leveret møbler til indretning af cafeer og restauranter siden 1976, og vi ved derfor, hvad der skal til for at skabe sammenhæng, så konceptet bliver klart og tydeligt. Noget af det, der er vigtigt, er, at de udendørs cafe stole passer ind i den resterende indretning. Derfor har vi et stort og bredt sortiment af stole i forskellige designs, farver og materialer. På den måde kan du finde lige præcis den type af udendørs stole, som du har i tankerne. Vi har fx traditionelle franske caféstole, moderne stole i glasfiber og forskellige stole i plastflet og aluminium. Mulighederne er mange, og det er fuldstændig op til dig at vælge hvilken type udendørs stole, du ønsker.
Østergaard Intérieur har alt, hvad du skal bruge
Uanset hvad du mangler af udendørs møbler til dine gæster, har Østergaard Intérieur
alt, hvad du skal bruge. Du finder udover udendørs stole også udendørs borde og bordstel, som kan matche stolene, så indretningen bliver gennemført og konceptet føres helt til ende. Ønsker du et lidt mere behageligt område til dine gæster, der ønsker at sidde udendørs, kan du også tilføje loungemøbler eller et loungesæt. Her har vi hos Østergaard Intérieur ligeledes et stort udvalg, så du kan vælge lige præcis de loungemøbler, der passer ind. Udover udendørs møbler, har vi også både bålsteder, terrassevarmere og parasoller, som kan bidrage med ekstra hygge, så stemningen fuldendes.
Løsninger til caféer og restauranter siden 1976
Vi har siden 1976 leveret løsninger til en lang række kunder, og vi står altid klar til at hjælpe dig med at finde den helt rette løsning. Uanset om det er en skræddersyet løsning, som vi designer helt fra bunden, eller en løsning med udgangspunkt i de stole og andre udendørs møbler, du allerede finder i vores sortiment. Tøv derfor endelig ikke med at kontakte os. Vores dygtige og erfarne indretningsarkitekter står klar til at hjælpe både store og små restauranter med den løsning med udendørs stole og møbler, du ønsker.